Dag 128: Rjukan – Skinnarbu

on

Gæsteblogger og et interview med Anne

13. oktober

Antall km: 21

Antall km totalt: 2342

Tænk at vågne op i Rjukan fredag morgen til lyden af en brusende elv og vide, at der ligger flere dages eventyr til fods forude. Og tænk at få den ære at blive dagens gæsteblogger her til aften foran en knitrende pejs!

Der er ikke langt fra København til Rjukan. I går aftes svingede rutebilen ind på Rukjan bussstasjon og her var det stor gensynsglæde mellem Anne og jeg. Foran os ligger mange kilometer med uafbrudt snak og en smagsprøve på Telemark on-the-road.

DSC_1345IMG-3165

Vejen op forbi Vemork forsvinder under vores fødder og pludselig er vi oppe ved Maristigen og Rjukanfossen. Vi tager en lille pause og sukker over kærlighedshistorien – og fossen, som bare er en skygge af sin oprindelige kraft.

DSC_1358.jpg

Så dukker Krokan, DNT’s ældste hytte, op i næste sving, og vi tager en spisepause her. Tiden flyver afsted og vejret er fortsat fint. Snart svinger vi fra vejen og går ind på en mindre grusvej, som siden bliver til en endnu smallere markvej og til sidst bliver en græsmark og en gårdsplads… men så bliver det atter til en lille grusvej, og så en lidt større grusvej, og så går vi over en dæmning og ud på en asfaltvej. Kilometrene forsvinder under fødderne og vi snakker om fremtidige ture. Pludselig ser vi skiltet til Hardangervidda Nasjonalparksenter og svinger op ad den sidste stejle bakke.

DSC_1377DSC_1371DSC_0027IMG-3177

Vi var de eneste gæster på den store flotte udstilling om vildrenen i Norge og fik en særomvisning. Her er der gode interaktive udstillinger og en storslået udsigt mod Hardangervidda. Vaflerne var fantastisk gode, og det er heller ikke værst at sidde foran en lun pejs og opsummere dagen og lægge planer for morgendagen inden vi skal ud og finde en fin teltplads. Jeg stiller et par spørgsmål til Anne om hendes tur:

Katrine: Hvad er dine tre bedste oplevelser på turen til nu?

Anne: Hm. Av og til det som om opplevelsene har lagt seg over hverandre, og det jeg husker best, et det som nylig har skjedd. Men så ser jeg gjennom bildene eller kommer på at «der var det fint» og «det var fantastisk, det hadde jeg nesten glemt». Akkurat nå ser jeg for meg den første dagen da jeg gikk på ski ut til Knivskjellodden. Det var så fint vær og hele turen lå foran meg. Og så tenker jeg på besøkene; av mor og far, av tante Ingbjørg og onkel Johan og av tante Kristine og onkel Sigfred, og nå av deg.  Og alle menneskene og hjelpsomheten jeg har møtt underveis.

Katrine: Hvad har overrasket dig mest på turen til nu?

Anne: Det må være at det var så mye snø igjen i Finnmark. Våren var en måned senere enn normalt, og snøsmeltingen var så stor at flere elver ikke lot seg passere. Det var en strek i regningen, og jeg måtte gå på veien den første måneden. Men så fikk jeg se mye av kysten i nord, og ikke minst erfart den nordnorske gjestfriheten, og det var fantastisk.

Katrine: Hvornår har det været mest vanskeligt for dig på turen?

Anne: Snøen oppe på Korsberghytta, dag 106. Da var det plutselig full vinter på fjellet, og jeg hadde fremdeles en lang vei igjen til Lindersnes.

Katrine: Skal man være i lige så god form som dig for at gå Norge på langs?

Anne: Jeg tenker at det er sekken som er begrensende, og vil si at man bør gå en ukestur med sekk på 25-30 kilo før turen. Det er flere strekk hvor man må bære med seg mat for 10-12 dager, og da skal det godt gjøres å komme under 25 kilo. Men det er mange måter å gå Norge på langs, man kan gå hele eller deler av turen på ski, eller dele den opp i etapper. Da har man mer fleksibilitet, og trenger ikke gå like langt når sekken er tung.

Katrine: Har turen forandret deg?

Anne: Jeg ser for meg at når jeg kommer hjem og står foran et problem, vil jeg spørre meg om det er vanskeligere enn å gå Norge på langs. Og at når jeg har gått fra Nordkapp til Lindesnes, så blir mye annet enkelt i forhold.

Katrine: Havd er dine bedste tips til andre, som tænker på at gå Norge på langs?

Anne: Hvis jeg hadde visst det jeg vet nå før jeg planla turen, så hadde jeg nok vurdert dele den opp i to somre og gått tre måneder hver sommer. Da kunne jeg gått mer i fjellet uten å tenke på å skynde meg ned innen høsten kommer, og tatt meg mer tid på fine steder, kanskje gått en kortere etappe eller tatt en ekstra hviledag eller en ekstra tur opp til en fjelltopp utenfor løypa hvis været var bra.a deg tiden til å oppleve det fine og også en større mulighed for å gå i fjellet og ikke skynne seg ned innen høsten kommer.  Så hvis du ikke har som mål om å gjennomføre turen i ett strekk, tror jeg du kanskje får en enda flottere opplevelse ved å dele turen litt opp.

Et annet tips er å spørre lokalkjente om tips og veivalg. Ikke lås deg for mye til det du har planlagt, legg inn litt slingringsmonn så du kan gjøre om ruten hvis lokalkjente anbefaler et annet veivalg.

Katrine: Du har skrevet en fantastisk blogg hele vejen. Jeg vil gerne bestille et signeret bog-eksemplar, hvis du udgiver den som bog. Hvad skal der ske med bloggen og dig, når du er færdig med turen?

Anne: Jeg tenker å legge ut flere turer etterhvert. Og planen er å oversette bloggen til engelsk. Det skal jeg kose meg med i vinter, da skal jeg sitte inne i regnværet og gjenoppleve turen i ro og mak. Men jeg har ingen planer om å gjøre bloggen om til bok.

IMG-3168

 

 

 

 

Legg igjen en kommentar

Fyll inn i feltene under, eller klikk på et ikon for å logge inn:

WordPress.com-logo

Du kommenterer med bruk av din WordPress.com konto. Logg ut / Endre )

Twitter picture

Du kommenterer med bruk av din Twitter konto. Logg ut / Endre )

Facebookbilde

Du kommenterer med bruk av din Facebook konto. Logg ut / Endre )

Google+ photo

Du kommenterer med bruk av din Google+ konto. Logg ut / Endre )

Kobler til %s